Fridag on a friday

Det er international menstruations dag

img_1630

Tænk at vi har sådan en international dag os kvinder. Det er da fantastisk. Samtidig med at det jo egentlig ikke er så godt vi er nødt til at ha’ en international menstruations dag, fordi mig bekendt, så betyder det, at der netop stadig er noget at kæmpe for. Og vi skal vel ikke kæmpe for vores menstruation eller??? Men menstruation har sine kampe med omverdenen ift. tabu, anerkendelse osv. Jeg hørte engang et lydbånd om koranen, som ham der fra Outlandish læste op og helt tilfældigt ramte det noget med menstruation og ifølge ham, eller koranen, så er menstruation djævlens værk?! Men også i mange afrikanske kulturer er det mega tabubelagt. Jeg har lidt en fornemmelse af at herhjemme er det sådan lidt whatever. Det er kun friløberne der kan skabe debat og oprevethed, både hos kvinder og mænd, men ellers virker det rimelig ligegyldigt agtigt om vi har det eller ej. Det er der jo. For et par år tilbage læste jeg, at japanerne havde indført at kvinder kunne tage sygedage, hvis de havde menstruation, fordi studier viser at koncentrationen og energi niveauet daler markant. Jeg vil sige, at jeg er en af de typer der VIRKELIG har det. Jeg mærker og ser det voldsomt. Så jeg ville absolut være fan af, at jeg kunne tage en legit sygedag, da det så absolut ville være legit hvis jeg gjorde det. Her virker det ikke så tabubelagt heller. Dog alligevel vil jeg sige, at tænker jeg videre over det, så rummer det måske alligevel lidt tabu herhjemme også. Jeg har da taget mig selv i, også i mit voksenliv, at jeg kan synes det er pinligt at købe bind og tamponer. Jeg havde den sjoveste oplevelse for nylig i Netto, hvor de af en eller anden grund kun har bind i pakker der er på størrelse med morgenmadspakkerne. Det var seriøst så akavet, at den unge kassemand begyndte at smile, så jeg flækkede af grin og så var vi begge helt færdige af grin over hvor voldsom den pakke egentlig så ud. Det var da lidt akavet, men også pisse sjovt, så på den måde er der vel egentlig lidt tabu-agtige tendenser i menstruation herhjemme… vi synes stadig det kan være pinligt og akavet tror jeg og gud hvor ærgerligt egentlig.

Udover det, så har jeg nogle weird cravings og feelings, når den er der. For det første, så får jeg en sådan lyst til at gå med hvid. Ja HVID! Det sker helt underligt og naturligt, at je griber efter alt det lyse og hvide i skabet. I princippet er det jo det dummeste, især for en bløder som mig – uheldene kan ske og med stor sandsynlighed. Men det har jeg altså og jeg kan nærmest ikke finde mig tilpas i andet. Har haft en tanke om, at det har noget at gøre med første gang jeg fik min menstruation. Det var dagen før min konfirmation og nej hvor jeg græd. Jeg havde drømt længe og håbefuldt om at den kom, fordi alle havde allerede fået den. Jeg var den eneste tilbage. Jeg husker endda at jeg løg om at jeg havde fået den, fordi jeg følte mig ikke som de andre eller på samme “kvinde” niveau. Men da den så kom, så skal jeg love jer for, at jeg så inderligt fortrød mit brændende ønske om at få det. Det var jo ubehageligt, det gjorde ondt og det kom så oveni, dagen inden jeg skulle i hvid. Så jeg overvejer lidt om der ligger et traume gemt i den der trang til hvid tøj i dag?

For det andet, så skal jeg ha’ chokopops. Hvilket jeg iøvrigt også craver når jeg sidder med eksamen? Jeg kan være tilbøjelig til at tænke, at det i virkeligheden bare er et spørgsmål om en dårlig undskyldning for at spise det med god samvittighed. 🙂 Men altså, whatever works for me, ikke?

Den tredje ting er, at jeg træt og i rigtig mut humør. Jeg har brug for at græde – og sove! Mit energi niveau er katastrofalt… Jeg kan slet ikke rumme hverdagens mest enkelte opgaver og mine øjenlåg vejer 1000 kg. Det nærmest som følelsen af at være barn igen. Man er træt og kan man ikke få lov til at sove, så græder man. Derfor SKAL jeg bare ha’ lov til de første 2 dage, at sætte mig med min skål chokopops og se ægte tudefilm og så gå i seng kl. 21.00! På den måde må jeg give de japanske studier en thumps up, fordi de har da så evigt ret.

Har i nogle weird menstruations tendenser og/eller mærker i tabuet herhjemme? 🙂

God international menstruations dag allesammen 😀 <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fridag on a friday